Spinalstenose i lænden

Lidt om sygdommen

Rygmarven ender ud for overgangen mellem 12. brysthvirvel og 1. lændehvirvel. Nervetrådene fra rygmarven fortsætter gennem rygmarvskanalen til korsbenet. Undervejs afgår der nerverne mellem hver hvirvel. Med alderen kommer der degenerative forandringer i lænderygsøjlen. Dette betyder bl.a. at styreleddene og de gule ledbånd mellem hvirvelbuerne bliver forstørrede. Der kommer derfor et tryk på nervebundet der løbet gennem rygmarvskanalen.
Sygdommen ses med stadig øget hyppighed fra 50 - 60 års alderen.

Således stilles diagnosen

Det typiske symptom er såkaldt neurogen (nervebetinget) claudicatio. Claudicatio er træthed og smerter i benene ved gang. Det ses også ved forkalkning af pulsårene til benene (vaskulær claudicatio). Gangdistancen kan være reduceret til få hundrede meter. Det er typisk at symptomerne lindres hvis ryggen krummes, personer med neurogen claudicatio vil således ofte bedre kunne cykle end gå. Spinalstenosen giver ikke normalt ikke anledning til rygsmerter, men de samtidige degenerative forandringer kan give rygsmerter.
Hvis der er mistanken om spinalstenose vil der blive foretaget MR-skanning, som viser om man kan tilbyde operation og hvor mange hvirvler der skal frilægges.

Behandling

I nogle tilfælde kan symptomerne gå i sig selv, men i mange tilfælde vil en operation blive aktuel. Operationen forgår i fuld bedøvelse og kræver 2 - 3 dages indlæggelse efter operationen. Resultaterne er ofte gode og bedringen vil ofte kunne mærkes kort tid efter operationen, når de normale aktiviteter genoptages.