Kvindens fertilitet

Kvinders indvendige kønsorganer består af to æggestokke med tilhørende æggeledere, livmoder og skede. Kvinden har fra fødslen alle anlæg til æg i æggestokkene. Hvert æg opbevares i et hulrum, en follikel.

Når kvinden begynder at menstruere, vil der hver måned starte en modningsproces af et antal æg. På et tidspunkt vil ét æg (ind imellem to æg) forsætte modningen, og de resterende æg går til grunde. Denne modningsproces er betinget af produktion af kønshormonet FSH (follikelstimulerende hormon), hvis funktion er at få folliklen til at vokse. Folliklen indeholder et æg og en væske. I folliklen dannes det kvindelige kønshormon Østradiol, der får slimhinden i livmoderen til at vokse.
Når folliklen er omkring 20 millimeter, frigives et andet kønshormon LH (luteiniserende hormon), som gør at folliklen modnes færdig og brister (ægløsning).

Perioden fra ægløsningen til menstruation kaldes den luteale fase. Det løsnede æg opfanges af æggelederen. Det er på dette tidspunkt, at ægget kan befrugtes. Den bristede follikel omdannes til det gule legeme, hvor det graviditetsbevarende hormon Progesteron dannes. Dette hormon forbedrer slimhinden, så det kan modtage det befrugtede æg.
Hvis ægget er blevet befrugtet, vil det begynde at dele sig under turen gennem æggelederen. I løbet af nogle dage vil ægget nå livmoderen, og her eventuelt vokse fast i slimhinden.